Sommerhus i Grønhøj Strand - 06352

Sommerhus i Grønhøj Strand  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Sommerhus med sauna beliggende på stor, pragtfuld grund i det populære ferieområde Grønhøj Strand, hvilket giver mulighed for traveture ad de afmærkede stier, hvor I kan nyde naturen i fred og ro. Sommerhuset er moderne og har den helt rigtig sommerhusstil samt sauna og skøn solterrasse. Stuen byder på stort vinduesparti, der inviterer dagslyset og de flotte naturomgivelser indenfor, mens loft til kip lyser op og er med til at skabe den helt rette sommerhusatmosfære. Veludstyret, åbent køkken og dejlig spiseplads med direkte adgang til overdækket terrasse. Fire store soverum med masser af skabsplads og to badeværelser, hvoraf det ene er med sauna. Ude i det fri breder et skønt terrassemiljø, så det er nemt at finde en solskinsplet uanset tidspunktet på dagen. Morgenkaffe og rundstykker kan indtages på østterrassen, og senere på dagen kan I flytte hen på den sydvendte afdeling, når det er tid til en middagslur i solen. Om aftenen vil I måske foretrække den overdækkede terrasse, så I kan blive siddende ude og nyde udsigten over klitlandskabet, selvom duggen falder. Der er fodboldmål og trampolin (benyttes på eget ansvar/forsikring). Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Soveværelser: 4 Badeværelser: 2 Boligareal: 100 m2

Grundplan