Sommerhus i Solrød Strand - 09174

Sommerhus i Solrød Strand  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Med en skøn beliggenhed i 2. række fra vandet og med udsigt til Køge Bugt ligger dette luksuriøse sommerhus placeret midt i det mest eftertragtede område ”Hulvejskvarteret” i Solrød Strand. Der er bare cirka 70 meter til I står i strandkanten og kan kigge på det herligste børnevenlige vand med dens lækre sandbund. Sommerhuset er i 1½-plan og består i stueplan af en entre, bryggers og badeværelse. Skønt åbent køkken med bl.a. gaskomfur og amerikanerkøleskab med tilhørende isterninger. Derfra er der et lille trin ned til fjernsynsstue/spisestue, hvor udsigten ud til den store åbne terrasse og haven kan nydes gennem panoramavinduerne. I kan skimte vandet mellem træerne fra køkkenet, stuen og spisestuen. Der er gulvvarme i hele stueetagen, og huset opvarmes med gas, som er inklusiv i lejeprisen. På 1. salen finder I tre store soveværelser med dobbeltsenge, badeværelse samt endnu en stue placeret i midten. Udover den østvendte terrasse mod haven er der også en dejlig terrasse mod vest, hvor aftensolen kan nydes. Ved siden af denne terrasse ligger der endnu en spændende bygning/garage, som er lavet om til et aktivitetsrum, hvor der kan hygges med bl.a. billard og dart. Endelig har huset sin egen bådplads nede på stranden, og der ligger en kajak, som er til fri afbenyttelse. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 2 Boligareal: 149 m2

Grundplan

Ingen grundplan til rådighed.