Sommerhus i Handbjerg - 43892

Sommerhus i Handbjerg  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Velbeliggende sommerhus fra 2021 med panoramaudsigt over Limfjorden ved Handbjerg såvel inde som ude. Nutidens sommerhus med sans for detaljer. Huset tilbyder udendørs wellness-område med integreret udebrus, ægte finsk sauna samt finsk vildmarksbad. Sommerhuset fremstår lyst og indbydende og oser af kvalitet med loft til kip og spots. Huset er praktisk indrettet med kombineret køkken/alrum og direkte adgang til stuen samt udgang til husets overdækkede terrasse med vindskærm og terrassevarmer. Stuen har moderne møblement, hvor sofaen kan laves om til en behagelig 2-personers soveplads, gratis high-speed internet, fladskærms-tv med både tyske og danske kanaler, Netflix samt Chromecast indbygget i TV, hvor I kan streame egne TV-tjenester. Derudover panoramaudsigt over fjorden fra det store vinduesparti. Køkkenet byder på amerikansk køle/frys med isterningmaskine samt koldt vand og en frysekapacitet på 175 liter, vandhane med kogende vand, induktions-kogeplade, separat ovn med grill, separat indbygget mikroovn/kombiovn, opvaskemaskine samt kaffemaskine. Badeværelset er en oplevelse i sig selv, udført i liebhaveriklasse med messingarmatur, badekar med både almindelig bruser samt stor rainshower, bademiljø, håndklædevarmer, store klinker både på gulv og vægge, væghængt toilet samt gulvvarme. Gæstebadeværelse udført i samme kvalitet med bruseniche både med almindelig bruser samt rainshower, bademiljø, håndklædevarmer, væghængt toilet samt gulvvarme. Sommerhuset har fire soveværelser heraf tre værelser med dobbeltseng og et med to enkeltsenge. Der er gulvvarme i hele huset samt aircondition fra energivenlige anlæg. Derudover findes vaskemaskine, tørretumbler, tørrestativ, strygebræt samt strygejern i huset. Huset byder på flere terrasser, både åbne/overdækkede, alle med gode havemøbler samt en gennemgående passage hele vejen rundt om huset. Herfra kan I nyde aftensmaden tilberedt på husets gasgrill, mens solen går ned over Fjorden. Huset byder også på afslapning i de 2 luksus hængestole, som er sat op udvendigt. Derudover er der stikkontakt i carporten til opladning af el-bil (kabel skal selv medbringes). Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Soveværelser: 4 Badeværelser: 4 Boligareal: 120 m2

Grundplan