Sommerhus i Kongshøj - 44304

Sommerhus i Kongshøj  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Velindrettet sommerhus med swimmingpool, spabad og sauna samt diverse aktiviteter beliggende kun ca. 200 meter fra Storebælts kyst. Med plads til 26 personer er huset yderst rummeligt og veldimensioneret og bygget op omkring 3 separate soveafdelinger. Hver afdeling har et badeværelse og ekstra badeværelse i forbindelse med poolafdelingen. I aktivitetsrummet er der rigelig plads til at udfolde sig. Her kan både spilles bordfodbold, billard, elektronisk dart og bordtennis. Der er flere tv i forskellige afdelinger samt PlayStation4, Nintendo Wii og dvd-afspiller. Husets poolafdeling indeholder udover den store swimmingpool på 18 m², rutschebane, svømmetræner, stort indbygget spabad og sauna med plads til 4-6 personer. I det gennemtænkte køkken er alt hvad der skal bruges. Herunder 2 komfurer, 2 ovne, 2 opvaskemaskiner og masser af plads i køle-/fryseskabe. Udendørs finder I en håndvask og vandhane, som egner sig godt til fiskerenseplads. Sommerhuset ligger tæt på fiskevand og er derfor særligt fiskeegnet. Huset er ligeledes beliggende ved Kongshøj Camping, som ligger i naturskønne omgivelser med mulighed for flotte gåture rundt i skoven og udsigtspunkter udover Storebælt. Her forefindes også en hundeskov, hvor ens hunde kan løbe frit. Når I lejer dette sommerhus, så har I fuld adgang til pladsens faciliteter med mange sjove aktiviteter, herunder klappedyr, stor legeplads, minigolf, badmintonhal m.m. Der er mulighed for at bestille morgenbrød i kiosken på pladsen. Ved større træf er det muligt at leje hytter og pladser på campingpladsen. På grund af husets størrelse afviger prisen på rengøring på dette Skanluxhus fra den normale listepris. Afregning af forbrug, rengøring og depositum betales kontant på stedet til viceværten. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Soveværelser: 10 Badeværelser: 10 Boligareal: 325 m2

Grundplan