Sommerhus i Langerhuse - A5264

Sommerhus i Langerhuse  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Dette nydelige sommerhus ligger i et af Jyllands smukkeste områder. Vesterhavet er ganske få hundrede meter vest for huset med sin smukke hvide sandstrand og de hvidtoppede bølger, tag fiskestangen med og fang makrel og fladfisk fra stranden. Når aftensmaden er nydt, så gå en tur på stranden, og se solen synke ned i horisonten - et motiv som er et postkort værdigt. Ved huset kan I nyde mange afslappende stunder på den store træterrasse, hvor der er mulighed for sol dagen lang, eller hen på de kølige aftentimer i den rummelige udestue, hvor kan I slappe af med en god bog. Husets soveværelser er gode og badeværelset er lyst og venligt. I tv- og spisestuen er der også god plads til alle, både til et godt gammeldags brætspil eller til fordybelse i en film på stuens fladskærm, mens ilden "danser" i bio-pejsen. 10 km nord for huset ligger fiskerbyen Thyborøn, hvor der er rig mulighed for at få en dag til at gå. Besøg evt. det store Sea War Museum, hvor der fortælles om dramatiske slag på søen, ligesom I kan tage børnene med i Jyllandsakvariet, hvor I kan røre ved fisk og krabber og lære mere om livet under havet. Slut dagen af med stor is og spadsér en tur langs havnekajen, hvor fiskerbådene lægger til med dagens fangst.

Soveværelser: 2 Badeværelser: 1 Boligareal: 76 m2

Grundplan