Sommerhus i Gjeller Odde - C79340

Sommerhus i Gjeller Odde  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Dette skønne feriehus der ligger på en bakketop, har en fantastisk panoramaudsigt over landskabet og vandet. Huset er lyst og venligt indrettet med to rummelige soveværelser, et badeværelse samt et lille køkken der ligger i åben forbindelse til stuen og spisestuen. På terrassen kan den herlige udsigt naturligvis også nydes. Haven ligger lavere end huset, så fra terrassen kan I også fint holde øje med børnene, der leger i haven. Området som feriehuset ligger i er et roligt ferieområde som indbyder til gå-, løbe- og cykelture. Af byer i nærheden kan Lemvig fremhæves - også kaldet Vestjyllands bjergby. Byen ligger i et flot kuperet område, og er en hyggelig handelsby. Harboøre, som er en mindre stationsby, ligger kun 12 km fra feriehuset. Lidt vest for selve Harboøre by ligger Flyvholm Redningsstation, der nu fungerer som et museum. Lidt længere væk (22 km) ligger Thyborøn, som byder på flere seværdigheder. Her kan nævnes Kystcentret Thyborøn, hvor læring om naturen ved Vesterhavet og Limfjorden foregår ved leg og brug af sanser. Jyllands Akvariet, som byder velkommen til en forunderlig verden under vandet, og Sneglehuset, som er en hel unik bygning, dekoreret med millioner af snegle og skaller, både ude og inde - alt sammen lavet af én enkelt mand gennem et helt liv!

Soveværelser: 2 Badeværelser: 1 Boligareal: 69 m2

Grundplan