Sommerhus i Ajstrup, Malling - D84125

Sommerhus i Ajstrup, Malling  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Kun 100 m fra smukke Ajstrup Strand ligger dette virkelig dejlige og rummelige sommerhus. Her er en lys stue med direkte adgang til en meget flot træterrasse. Det elegante køkken er naturligvis fuldt udstyret og de tre soveværelser har gode dobbeltsenge i to af rummene samt en etageseng i det tredje, hvortil der er adgang via bryggerset. Der er en pæn sovesofa i den separate stue med udgang til en overdækket terrasse. Flot badeværelse med stort spa bad. Omkring sommerhuset er der flere dejlige terrasser med gode havemøbler og flere loungesæt. Bagest i haven ligger et drivhus, der er indrettet med havebord, hvor I kan nyde de lyse sommeraftner, også hvis det er køligt - der er kik til vandet herfra. Området tilbyder masser af aktivitetsmuligheder, stranden er blot en kort gåtur væk; her kan bades eller soles når vejret er til det. Området er desuden kendt for at være et godt cykelområde, det kuperede landskab indbyder til en lang tur. Har I lyst til en aften med gourmetmad, kan I køre eller tage en rask spadseretur til Norsminde med den populære Norsminde Kro. Her ligger også den hyggelig naturhavn. Der er blot 17 minutters kørsel til Aarhus by med storbyens kulturliv, oplevelser, museer og shopping. Legoland nås på omkring en time.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 1 Boligareal: 90 m2

Grundplan