Sommerhus i Juelsminde  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

At sidde på terrassen blot få meter fra havet med et køligt glas vin og bare nyde det, er en feriedrøm, der kan blive jeres. Sommerhuset er hyggeligt indrettet, og ligger få meter fra egen strand med sti direkte derned. Børn eller børnebørn vil nyde at kunne lege i sandet, mens I alle hygger med at bygge det største sandslot. Fra den store stue kan I nyde panoramaudsigten, og via et par trin står I i spisestuen, hvorfra der er udgang til den gode terrasse. Huset indeholder desuden tre gode soveværelser og et pænt badeværelse, køkkenet er fuldt udstyret. Der er kun 10 minutters gang til charmerende Juelsminde. Der er mange gode oplevelser i området, så alle kan få ferieønskerne opfyldt: shopping i Horsens på Danmarks bredeste gågade, museer med mulighed for at tilegne sig viden om "gamle dage", besøg det lille Glud Museum eller Industrimuseet i Horsens eller måske en tur i Fængslet til en god koncert? Børnene vil helt sikkert sætte pris på en dag i Legoland, som kun ligger 45 minutters kørsel væk.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 1 Boligareal: 78 m2

Grundplan