Sommerhus i Hornbæk - E02134

Sommerhus i Hornbæk  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

I gåafstand til det hyggelig Hornbæk, med de hvide strande, finder I dette velindrettede og smagfulde feriehus. Her findes et stort køkken hvor I kan nyde morgenkaffen inden familien står op, eller sidde på den lille morgenterrasse foran køkkenet. I den rummelige opholdsstue er der et skønt lysindfald fra de store vinduespartier, den hyggelige havestue er indrettet som en spisestue og fra den anden havestue er der udgang til terrassen og haven, som er indhegnet og ugeneret. I huset findes desuden to soveværelser med dobbeltsenge og endnu et soveværelse med en enkeltseng og en juniorseng. Ved siden af huset findes en separat bygning hvor vaskemaskinen og tørretumbleren står, her er der også lavet en fiskerenseplads. Hornbæk by byder på hyggelige butikker, dejlige caféer og restauranter. I området er der mange udflugtsmuligheder, besøg f.eks. Rudolph Tegners Museum og Statuepark der er en kombination af arkitektur, skulptur og natur, Nordsjællands Fuglepark hvor der ikke kun findes over 200 forskellige fuglearter men også krybdyr og mindre pattedyr, Esrum Kloster & Møllegård med mange aktiviteter året rundt og naturligvis vores flotte gamle slotte, der ligger fordelt i Nordsjælland.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 1 Boligareal: 135 m2

Grundplan