Sommerhus i Rørvig - E17875

Sommerhus i Rørvig  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Hyggeligt klassisk feriehus med delvist åbent køkken i kombination med spisestue/stue med brændeovn, dejligt badeværelse med både spa, sauna og brus, 2 gode værelser samt overnatning muligt i alkove i stuen. Fra stuen udgang til overdækket som åben terrasse, her er rig mulighed for at nyde solen i fulde drag. Slip børnene løs i haven hvor der er plads til leg og afslapning. Når I holder ferie tæt på Rørvig er det et must, at besøge Skansehage som måske er Rørvigs mest attraktive område med et skønt strandområde med en børnevenlig sandstrand. Nyd stemningen på havnen i Rørvig, hvor der kan købes og nydes friskfangede og nyrøgede fisk hver dag, mens børnene fanger krabber fra molen. Der er hyggelige caféer, isboder og minigolf. Få kilometer væk ligger købstaden Nykøbing med pulserende gågade og spændende butikker. For lystfiskere og golfspillere er der gode muligheder for udfoldelse. I Odsherred er der et rigt kunstnerliv og mere end 50 gallerier, der er værd at besøge. Besøg også Dragsholm Slot fra 1200-tallet, hvor det hvide spøgelse efter sigende skulle husere, slottet er unikt og naturskønt beliggende ved Nekselø bugten, hvor man også kan få en kulinarisk oplevelse med lokale råvarer og Sommerland Sjælland hvor aktiviteterne er gratis når entreen er betalt, her kan børnene få masser af timer til at gå. Børnene vil elske at se de mange brandbiler på Odsherred Brandmuseum, klatreparken Gekko Park i Højby eller tag på sælsafari fra Rørvig havn. Udover gode badestrande findes der store naturreservater omkring Rørvig. Hempel Glasmuseum, Odsherred Museum som har en kopi af solvognen, som blev fundet i Trundholm Mose, Næsholm borg som ligger på en holm i Nygård sø mellem Højby og Nykøbing Sj. Naturskolen med sine mange aktiviteter fra alt godt fra havet, ekspeditioner i skoven, sommerfuglesafari til trolde og rævetur.

Soveværelser: 2 Badeværelser: 1 Boligareal: 85 m2

Grundplan