Sommerhus i Veddinge Bakker  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Lækkert feriehus med unik panoramaudsigt ud over Sejerøbugten, selv når I svømmer rundt i poolen kan I nyde den unikke udsigt. Huset indeholder åbent køkken i kombination med stuen, hele 4 gode værelser, skøn poolafdeling med trapper op til baderum med 2 personers spa og sauna. Der er en del trapper både inde og ude, huset er derfor ikke egnet for gangbesværede. Via stejl stig, direkte adgang til stranden fra huset. Selv på regnfulde dage kan udsigten nydes mens varme fra brændeovnen spreder sig, fra spisesafdelingen direkte adgang til dejlig åben terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag. Her er ro og højt til himlen, masser af fugleliv og til tider kikker rådyrene også forbi lige foran terrassen. Carport med plads til 2 biler endvidere åben p-plads med plads til 2 biler, huset er beliggende et niveau ned i forhold til parkeringsmulighederne. Bemærk: Røgfrit hus. Huset er beliggende i Veddinge Bakker, landskabet omkring Veddinge Bakker og Ordrup Næs et smukt kuperede område. Veddinge Bakker er en af Danmarks største bakke områder, som ligger nær skov og strand, med stejle skråninger ned til Sejerøbugten. Bakkerne er en del af Odsherred-buerne. Buerne er opstået, hvor gletsjeris i bevægelse har skubbet og sammenpresset landskabet foran sig, så buer og bakkedrag har dannet sig til det som nu er kendt som Odsherreds imponerende morænelandskab. Når I står på toppen af Vejrhøj, står I på Sjællands tredje højeste punkt, 121 meter over vandet. I klart vejr kan I tælle 27 kirker, heriblandt Roskilde Domkirke. Udsigten over Geoparken, de mange sommerhuse og Nekselø Bugt kan man kun lade sig imponere af.Ved foden af Vejrhøj fortælles det, at der bor en drage, som ligger på tre guldæg, der er så store, at ikke engang det mindste kan indløses for alle Danmarks rigdomme.Ordrup Næs yderste del, Næbbet, er et fredet område. Ved udgravninger har man her fundet masser af levn fra stenalder bo- og ildsteder.Sejerøbugten har en varieret kystlinje, mange fine, børnevenlige sandstrande og et særpræget. Området byder på gode muligheder for mountainbike, cykling, løb og fiskeri. Huset ligger ikke langt fra det hyggelige Ordrup med små caféer, eller til golfbanen og Dragsholm Slot, der byder på fin gastronomi baseret på egnens økologiske råvarer og som efter sigende har deres eget spøgelse. Sommerland Sjælland, det charmerende Rørvig, Nykøbing og de mange gallerier er også værd at besøge.Fra Havnsø går færger til de små øer Sejerø og Nekselø. Sejerø med skøn natur, gravhøje og en kirke med interessante kalkmalerier. På Nekselø er der to afmærkede vandreruter, hvorfra I kan se det enestående fugleliv, himlen, havet og de grønne frodige bakker.

Soveværelser: 4 Badeværelser: 2 Boligareal: 167 m2

Grundplan