Sommerhus i Vig Lyng - E19371

Sommerhus i Vig Lyng  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Dejligt feriehus beliggende på en 2000 m2 stor grund i det skønne område Vig Lyng tæt på Sejerø Bugten. Huset indeholder dejligt samtalekøkken med god spiseplads, dejlig lys stue med brændeovn, 2 badeværelser, det ene med badekar. Fra køkkenet adgang til åben terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag, mens der tændes op i grillen. Her er ro og fred og højt til himlen - træk blot stikket ud og nyd de skønne omgivelser. Gennem mere end 100 år har Odsherred været et af danskernes foretrukne feriemål. Det skyldes blandt andet strandene, kunsten og det varierede landskab. Odsherred er omgivet af Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten, og solens spejling giver egnen et lys, som kun findes magen til få andre steder i Danmark. Istidslandskabet i Odsherred er unikt og afgørende for nutidens Odsherred. Derfor er Odsherred en Geopark, tag en tur rundt på Gravhøj-ruten og oplev istidslandskabet, stenalderens dysser og bronzealderens gravhøje, Hempel Glasmuseum, Odsherred Museum som har en kopi af solvognen, som blev fundet i Trundholm Mose. Næsholm borg som ligger på en holm i Nygård sø mellem Højby og Nykøbing Sj. Naturskolen med sine mange aktiviteter fra alt godt fra havet, ekspeditioner i skoven, sommerfuglesafari til trolde og rævetur. Børnene vil elske at se de mange brandbiler på Odsherred Brandmuseum, klatreparken Gekko Park i Højby eller at tage på sælsafari fra Rørvig havn. Nær Sommerland Sjælland, tre golfbaner, Dragsholm Slot fra 1200-tallet, hvor det hvide spøgelse efter sigende skulle husere, slottet er unikt og naturskønt beliggende ved Nekselø bugten, hvor man også kan få en kulinarisk oplevelse med lokale råvarer, eller besøg de mange kunstgallerier der kendetegner Odsherred. Et besøg værd er også Nykøbing Sjælland by som har talrige indkøbsmuligheder med flere supermarkeder og en hyggelig gågade med specialforretninger og caféer, eller tag til Rørvig og nyd stemningen på havnen, hvor der kan købes og nydes friskfangede og nyrøgede fisk hver dag, mens børnene fanger krabber fra molen.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 2 Boligareal: 126 m2

Grundplan