Sommerhus i Hejlsminde - F04108

Sommerhus i Hejlsminde  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Hyggeligt sommerhus højt beliggende på en stor grund i Hejlsminde. Huset, der står hævet op på den kuperede grund, har flere store terrasser rundt om huset, således I altid kan finde en solplet eller skygge. Huset er indrettet med spiseplads og køkken i åben forbindelse, hertil kommer en opholdsstue og en skøn udestue med masser af lysindfald. Fra udestuen er der udgang til husets terrasser, hvor I kan nyde udsigten ud over området, og også opholde jer ugenert, hvis I ønsker det. Der er to soveværelser og et badeværelse med udgang til bagterrassen med udendørs bruser og adgang til saunaen i det tilstødende anneks. Hejlsminde ligger ved Lillebælt i et naturskønt område nær skov, strand, seværdigheder og naturattraktioner, bl.a. Skamlingsbanken. Byen har en hyggelig bådehavn, og flere steder er der udsigt til Fyn. Udnyt de mange fine gang- og cykelstier, der er anlagt i naturen. Besøg også købstadsbyen Christiansfeld der er på UNESCOs verdenskulturarvs liste og kendt for sine lækre honningkager. I Kolding og omegn findes en mangfoldighed af oplevelser - uanset om I er til ferie i børnehøjde, aktiv ferie eller er kunst- og kulturbegejstret. Her kan nævnes Kunstmuseet Trapholt, Koldinghus, gågaderne med det hyggelige cafémiljø eller Kolding Storcenter, der med sine mange butikker under et tag frister til shopping. Der er også mulighed for en tur i Legeparken, der byder på mange gratis glæder.

Soveværelser: 2 Badeværelser: 1 Boligareal: 85 m2

Grundplan