Sommerhus i Gråsten - F08102

Sommerhus i Gråsten  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Dette hyggelige hus er beliggende i Gråsten i bydelen Alnor. Her er I tæt på en familievenlige strand, den hyggelige strandpark med aktiviteter for hele familien og Gråsten centrum. Kun 200 meter fra huset kan I bade. Her er også en badebro. Hvis I er til fiskeri, så finder I noget af områdets bedste fiskevand her. Her finder I også et lille slæbested, hvor I kan søsætte en mindre medbragt båd. I strandparken kan I nyde solen eller ligge i skyggen under de store træer og slappe af. Her er der masser af plads til leg og aktiviteter for hele familien. Gråsten byder på gode indkøbsmuligheder og restauranter. I Gråsten ligger også den kongelige families ferieresidens: "Gråsten Slot". Her kan I gå en tur i den flotte slotshave, dog ikke under den kongelige families ophold.Husets køkken ligger i åben forbindelse med spiseafdelingen og opholdsstuen. Her er både en energivenlig varmepumpe samt en brændeovn, som I kan benytte på de kølige dage og aftener. Over alt i huset kan I benytte den trådløse internetforbindelse. Til husets hører en dejlig terrasse og gårdhave, hvor I kan slappe af eller nyde et måltid fra grillen.

Soveværelser: 2 Badeværelser: 1 Boligareal: 97 m2

Grundplan