Sommerhus i Landal - R10412

Sommerhus i Landal  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Hyggeligt og velindrettet feriehus, som ligger på stor grund med egen indhegnet sø. Huset ligger på en blind vej med udsigt til marker. Det er godt indrettet med en rummelig entré, hvorfra der er adgang til det ene soveværelse. Fra dette soveværelse er der udgang til terrassen. Endvidere et pænt og funktionelt køkken, dejlig stor stue med en hyggelig brændeovn samt yderligere tre soveværelser. I badeværelset findes en stor brusekabine. Fra huset er der ikke ret langt til skoven med masser af gangstier. Ligeledes er der kort afstand til havnen, hvor I kan betragte de forskellige erhvervsskibe samt lystbåde, ligeledes kan I sejle til List på den tyske ø Sild (flere daglige afgange). Rømø har en storslået natur, hvor I ofte kan opleve dyrene på tæt hold og se sælerne boltre sig i havet. Øen er landfast via den godt ni kilometer lange dæmning, der går gennem Vadehavet, som er en del af UNESCOs Verdensarv. Stranden på Rømø hører til blandt Europas største, hvor I har mulighed for at køre i bil helt ned til vandkanten, men husk tidevandet. På Sønderstrand er det meget populært at køre kite buggies på den nordlige del af stranden, hvorimod den sydlige del er forbeholdt almindelige strandsejlere og blokarts. Aller sydligst ligger Banan Klitten, der har form som en banan og deraf navnet. Kør også en tur til Danmarks ældste by Ribe med den imponerende domkirke, der også kan anbefales et besøg.

Soveværelser: 4 Badeværelser: 1 Boligareal: 110 m2

Grundplan