Sommerhus i Strøby Ladeplads - 10291

Sommerhus i Strøby Ladeplads  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

I det mest eftertragtede område i Strøby Ladeplads ligger dette meget spændende sommerhus med vildmarksbad i 1. række til vandet. Huset er opført i 2004 og renoveret i 2019. 126 m2 forskudt byggeri med loft til kip og panoramaudsigt ud over vandet og hvor der virkelig er blevet kræset om tingene. Sommerhuset består af en stor, lys entre/bryggers, stort køkken/alrum og derfra går man lidt forskudt ind i stuen. I begge rum er der panoramaudsigt ud over Køge Bugt. Dernæst er der et master bedroom med dobbeltseng og eget badeværelse. I den anden ende af huset finder I yderligere to store soveværelser med dobbeltsenge og endnu et badeværelse. Opvarmningen foregår via luft/luft anlæg og der er naturligvis gulvvarme i hele huset, som er tændt i vinterhalvåret. Fra køkken/alrum er der direkte udgang til den flotte, store terrasse med et lækkert vildmarksbad, hvor I kan sidde og nyde udsigten ud over vandet. Tænd grillen og nyd solen og stilheden. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 2 Boligareal: 126 m2

Grundplan