Sommerhus i Lønstrup - 71671

Sommerhus i Lønstrup  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Stort og rummeligt sommerhus med spabad, sauna og godt med plads. Huset er indrettet med stor stue/køkken i åben forbindelse, fire soveværelser, badeværelse med spabad og adgang til sauna, gæstetoilet med brus, bryggers, overdækket og åben terrasse. Der er tv med radio og Blu-ray samt fællesantenne med ca. 60 kanaler, heraf både tyske, skandinaviske og børnekanaler. Gynge, sandkasse og puslebord med babybadekar. Der er gulvvarme på det store badeværelse. Fra stuen er der direkte adgang til den overdækkede terrasse. Mellem hus og udhus er der en vestvendt aftenterrasse. Indretningen er personlig, moderne og smagfuld. Ejer har med sikker hånd og stor sans for hygge møbleret huset, så ethvert ophold her vil være forbundet med afslapning og velvære. Der er med de store vinduespartier tænkt over lysindfaldet, så dagslyset udnyttes fuldt ud. Huset er med de mange m², den store rummelige stue og de fire soverum særdeles velegnet til to familier, der ønsker at holde ferie sammen eller til en storfamilie. Huset er opført i 1990, renoveret i 2005, løbende vedligeholdt og fremtræder tiltalende, lyst og moderne. Grunden er en plan, åben naturgrund med lidt beplantning. Her er der fine muligheder for udendørs aktiviteter, såsom leg og boldspil med børnene, aftenhygge omkring grillen eller solbadning på de varme dage.

Soveværelser: 4 Badeværelser: 2 Boligareal: 120 m2

Grundplan