Sommerhus i Ordrup / Ordrup Næs - E19038

Sommerhus i Ordrup / Ordrup Næs  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Utroligt lækkert feriehus i 2. række, beliggende for enden af en blind vej på det skønne Ordrup Næs med kik til Nekselø Bugten. Huset er bygget i 2017 og rummer alle bekvemmeligheder, skønt køkken-alrum i delvis kombination med stuen, 3 gode værelser samt hems, 2 badeværelser det ene med badekar. Fra stuen udgang til både åben som overdækket terrasse, hvor solen og udsigten til vandet kan nydes i fulde drag.Landskabet omkring Veddinge Bakker og Ordrup Næs er et smukt kuperede område. Veddinge Bakker er en af Danmarks største bakke områder, som ligger nær skov og strand, med stejle skråninger ned til Sejerøbugten. Bakkerne er en del af Odsherred-buerne. Buerne er opstået, hvor gletsjeris i bevægelse har skubbet og sammenpresset landskabet foran sig, så buer og bakkedrag har dannet sig til det som nu er kendt som Odsherreds imponerende morænelandskab. Når I står på toppen af Vejrhøj, står I på Sjællands tredje højeste punkt, 121 meter over vandet. I klart vejr kan I tælle 27 kirker, heriblandt Roskilde Domkirke. Udsigten over Geoparken, de mange sommerhuse og Nekselø Bugt kan man kun lade sig imponere af.Ved foden af Vejrhøj fortælles det, at der bor en drage, som ligger på tre guldæg, der er så store, at ikke engang det mindste kan indløses for alle Danmarks rigdomme.Ordrup Næs yderste del, Næbbet, er et fredet område. Ved udgravninger har man her fundet masser af levn fra stenalder bo- og ildsteder.Sejerøbugten har en varieret kystlinje, mange fine, børnevenlige sandstrande og et særpræget. Området byder på gode muligheder for mountainbike, cykling, løb og fiskeri. Huset ligger ikke langt fra det hyggelige Ordrup med små caféer, eller til golfbanen og Dragsholm Slot, der byder på fin gastronomi baseret på egnens økologiske råvarer og som efter sigende har deres eget spøgelse. Sommerland Sjælland, det charmerende Rørvig, Nykøbing og de mange gallerier er også værd at besøge.

Soveværelser: 3 Badeværelser: 2 Boligareal: 150 m2

Grundplan