Sommerhus i Fanø Bad - M21306

Sommerhus i Fanø Bad  

Gem på huskelisten (i venstre spalte)

Fanø Bad er Danmarks bredeste sandstrand og lige uden for døren! Bedre beliggenhed kan I ikke ønske jer. Denne dejlige ferielejlighed ligger i et større kompleks med individuelt indrettede lejligheder ved Fanø Bad. Her har I mulighed for at slappe fuldstændig af og nyde det uformelle ø-liv der hersker på Fanø. Til fælles afbenyttelse er bordfodbold, airhockey og udendørs bordtennis. Hvis I er til en aktiv ferie, kan det naturligvis også lade sig gøre; Danmarks eneste golf linksbane ligger lige ved siden af og hul nr. 18 er kompleksets nærmeste nabo. Tæt ved har I også mulighed for at spille tennis. Den smukke, hvide sandstrand omkring Rindby er en af Nordeuropas bedste badestrande. Stranden er scene for masser af aktiviteter som drageflyvning, windsurfing, ridning, strandsejlads, spadsereture og naturligvis (sol)badning. Har I heldet med jer, og er I på rette sted til rette tid, kan I være heldige at finde havets guld - nemlig det smukke rav, som er så eftertragtet. Det er tilladt at køre i bil på stranden. For børnene ligger der bl.a. en stor legeplads og minigolf i nærheden, i sommerperioden kan I benytte det gratis, indendørs legeland, der ligger på Rødgård Campingcenter i Rindby. Skovlegepladsen på vej mod Sønderho byder også på mange timers leg, og her er der også plads til at I kan sidde og nyde den medbragte madkurv. Sønderho er i sig selv en perle på Fanø med megen charme og atmosfære i de snævre, snoede gader og stræder, der huser skønne spisesteder og gode butikker. I Nordby findes ligeledes et godt udvalg af små butikker og hyggelige caféer, der sommeren igennem summer af liv. Begge byer er hjemsted for et større antal kunstnere, der med deres gallerier og arbejdende værksteder skaber en unik stemning. Fanø ligger midt i Nationalpark Vadehavet og byder på den mest fantastiske, uspolerede natur - perfekt til cykel- og vandreture. I kan tage med på guidede ture til fuglekøjer, østersbanker, sælvaderne og mange andre Fanø-specialiteter. Det er tidevandet, der skaber den helt specielle natur i Vadehavet, og som er hele grundlaget for det unikke fugle- og dyreliv. Det er en fantastisk oplevelse at stå i vandkanten og mærke tidevandet stige eller falde. Stil jer f.eks. lige ved vandkanten på stranden i Sønderho og oplev hvor hurtigt det går. Her venter jer en ferie med afslapning, aktiviteter, oplevelser, kultur og utrolig smuk natur!

Soveværelser: 1 Badeværelser: 1 Boligareal: 37 m2

Grundplan